Artikel om retshjælp

Der er rigtig mange, der har juridiske spørgsmål, som de ønsker svar på, men de holder sig tilbage, fordi de er usikre på, hvor meget det koster at få juridisk hjælp, hvis det overhovedet koster noget, og derfor er det nødvendigt at komme ind på begrebet ”retshjælp”, som denne artikel vil handle om.

Hvad er retshjælp?
Det danske retssamfund er bygget op således, at alle skal have mulighed for at få advokathjælp, hvis der er behov for det, uanset om man er rig eller fattig, og det er her, retshjælp kommer ind i billedet. Indkomst spiller dog en vigtig faktor for, hvem der kan drage fordel af retshjælp, men det vil blive beskrevet længere nede i artiklen.

Retshjælp er den mulighed vi danskere har for at få hjælp til et juridisk problem, og den kan enten være i form af mundtlig eller skriftlig rådgivning og/eller sagsbehandling.

Retshjælpen er gratis, eller som advokaterne kalder det ”honorarfri”, men det er ikke alle, der lever op til de krav, der er stillet til modtageren af retshjælpen.

RetshjælpHvem kan benytte sig af retshjælp?
Der sættes hvert år nogle rammer for, hvem der skal være berettet til retshjælp, og disse rammer omhandler som regel økonomi og indkomst. I 2013 er man berettet til retshjælp, hvis man har en årsindkomst på 374.000 kr. eller derunder.

Har man en årsindkomst, der overstiger dette beløb, må man selv betale for den juridiske rådgivning i form af honorar til den pågældende advokat.

Skriv et svar