Flere og flere børn og unge går i dag rundt med psykiske lidelser og ubehandlede sindssygdomme, og det skal der efter min mening gøres noget ved i en fart. Hvorfor får disse børn og unge ikke behandlingstilbud? Det gør de ikke, fordi der skal spares i kommunerne, og derfor vælger mange kommuner at lade disse børn og unge blive i folkeskolerne.

Jeg forstår det ærlig talt ikke. Børn og unge er vores fremtid, så hvorfor investerer vi ikke i dem? Et behandlingstilbud koster ikke ret meget for kommunen, men det betyder alverden for det enkelte individs fremtid.

I Danmark har vi en solidarisk politik om, at vi alle skal have den hjælp, vi har brug for, og vi betaler dyre domme for vores sundhedsvæsen, men hvor er hjælpen så til dem, der eksempelvis har behov for et behandlingstilbud?

Behandlingstilbud er der i virkeligheden nok af, men problemet er bare, at kommunerne ikke vil investere penge i deres borgeres fremtid, hvilket slet ikke stemmer overens med mine værdier. Efter min mening bør alle psykisk syge tilbydes behandling, så de kan få noget ud af deres værdifulde liv.

Hvad er din holdning?

One thought on “Alle psykisk syge skal efter min mening tilbydes behandlingstilbud

  1. Jeg forstår virkelig heller ikke, hvorfor det ikke er alle, der får et behandlingstilbud. Det skaber ulighed i samfundet, og det er klart, at der i så fald er nogle, der aldrig kommer videre i deres liv og “nasser” på samfundet, som politikerne så fint kalder det.

    Reply

Leave a reply

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong> 

required